Hvad bør du sikre dig før du lader dit kæledyr operere?

Jeg får dagligt forespørgsler på bedøvelser og operationer - “Skal mit kæledyr have krave på bagefter?” - Og hvornår er mit kæledyr friskt igen?”

Af: Dorte Rosengreen

Dorte Rosengreen - Frederiksværk Dyrehospital - Fagveterinærsygeplejerske I anæstesi

I forbindelse med, at jeg nu selv for første gang skal fuldbedøves, har jeg tænkt meget over at mine forudsætninger som fagveterinærsygeplejerske i anæstesi har givet mig en viden for at stille spørgsmål til både bedøvelsen og til selve operationen,som jeg ved mange andre aldrig ville drømme om at stille.

Det er dog stadig spørgsmål som I min optik er yderst vigtige. - Selv ville jeg ikke ane hvordan jeg skulle sikre mig at kvaliteten var iorden,hvis min bil skulle have foretaget et serviceeftersyn. I det følgende er en beskrivelse over overvejelser og procedure vi altid følger når patienter skal bedøves og opereres på mit arbejde. En bedøvelse er I princippet en kontrolleret forgiftning, og så er det vores pligt at kontrollere denne så godt som muligt.

  • En klinisk helbredsundersøgelse sikrer at patienten kan bedøves med mindst mulig risiko. Patientens almene tilstand vurderes. En patient der skal have foretaget en rutine operation som for eksempel en kastration må på operationstidspunktet være klinisk rask. Hvorimod kan man være nødsaget til at bedøve en patient med en livstruende sygdom som ikke ville kunne overleve uden en operation.
  • Ved en ikke almindelig sund og rask, eller ældre patient vurderes det om der skal tages en blodprøve. Blodprøven kan f.eks fortælle om den ældre hund har en nedsat nyrefunktion vi skal tage hensyn til i bedøvelsen eller om kattens sukkersyge er velkontrolleret.
  • Bedøvelsen: Det besluttes hvilket smertestillende middel og hvilket bedøvelsesmiddel der skal benyttes afhængig af race, operation og forventet smerte. Flere præperater kan bruges i kombination. Ved at kombinere medicinen (smertestillende/beroligende/hjertestimmulerende) individuelt til patienten øges sikkerheden.
  • Et kateter bliver anlagt i en blodåre således at der er mulighed for at give hurtigvirkende medicin herigennem under bedøvelsen. Det kan være smertestillende, væsketerapi eller anden medicin.
  • Frie luftveje etableres via et rør (tubus) i luftrøret hvor der tilledes ren ilt.
  • Operationen foretages I en steril operationsstue for at sikre at der ikke går infektion i såret fuldstændig ligesom hvis vi andre skulle opereres. Unødig Antibiotika (ex. Penicillin) må ikke bruges da det kan medføre resistens overfor bakterier.
  • En veterinærsygeplejerske har nu ansvaret for at monitorere under hele bedøvelsen og I samråd med dyrlægen beslutte om der skal gøres nogle tiltag. Denne anæstesimonitorering indskrives i patientens journal, dels for at dokumentere at vi har overvåget patienten og dels for at se om der er ting vi skal tage højde for eller evt. komplikationer ved en bedøvelse af samme patient på et senere tidspunkt.
    1. Trækker patienten vejret tilstrækkeligt til at der er ilt nok I blodet så hjernen ikke tager skade grundet iltmangel? Der måles både på frekvens og dybde.
    2. Trækker patienten vejret optimalt således at affaldsstoffet kuldioxid fjernes fra udåndingsluften?
    3. Hjerteslag i et EKG og puls måles for bl.a at sikre at hjertet arbejder som det skal.
    4. Temperaturen må ikke ændres synderligt idet et temperaturfald kan resultere I en forlænget opvågning samt dårlig opheling af operationssåret.
    5. Blodtrykket skal være konstant idet en stigning kan indikere smerte og et blodtryksfald betyder for patienten at bl.a. blodtilførslen til lever og nyrer ikke er tilstrækkelig og at de (lever og nyre) derved tager skade. Sådan en skade opdages ikke med det samme og relateres derfor heller ikke altid tilbage til en bedøvelse.
  • Hvad gør jeg?

    – hvad skal jeg sikre mig hvis mit kæledyr skal bedøves og opereres?

  • Efter operationen vurderes det hvor meget smertestillende medicin patienten har brug for. Smerteopfattelse er meget individuel og som grundregel skal ingen føle unødig smerte. Derfor er det ikke nok at give patienten en krave/skærm på, da den eneste måde dyrene kan “fortælle” at de har ondt på, er ved at slikke eller bide I operationssåret. Smerte er også en årsag til dårlig opheling.
  • Patienterne tilbydes hvis det kan lade sig gøre en luftetur og noget og spise. Jo hurtigere man får energi til kroppen, des hurtigere kommer man sig efter en operation.

Alle de forbehold og tiltag vi tager I forbindelse med en bedøvelse og operation er med til at sikre at patienten kommer sig hurtigst muligt. Netop et godt velbefindende er det der gør at jeg kan have min etik og moral i højsædet når jeg er på arbejde.

Frederiksværk Dyrehospital

Seperat dertil indrettet operationsstue

Der er ingen der har lyst til at blive opereret på en 4-sengsstue.

Monitorering/Overvågning

Er. der rent faktisk nogen der holder øje med kæledyret og tager stilling til ændringer under operationen

Smertestillende

Smerter medfører unødig ubehag og nedsætter sårheling.