Bæredygtigt dyrefoder giver bløde og sunde kæledyr

En sund og blød pels er ikke en selvfølgelighed for din hund eller kat. Det kræver nemlig den rette kost at holde både pels og resten af kroppen i balance.

Af: Lasse Lundberg Andreasen

I snart 25 år har Henne Pet Food været leverandør til de danske kæledyr. Produktionen af det laksebaserede dyrefoder har sit udspring i en række meget heldige omstændigheder, fortæller Helene-Julie Zofia Paamand, som er bestyrelsesmedlem i virksomheden og en del af den familie, der driver Henne Pet Food:

»Indehaveren af røgeriet ved Henne Strand mellem Esbjerg og Ringkøbing hed Kaj Olsen. Han havde en hund, som altid havde en flot og blød pels,« fortæller hun.

Kaj Olesen fik idéen til at lave laksegodbidder, fordi han havde set, hvor glad familiens sorte labrador var for de laksestykker, som blevet skåret fra i røgeriet. I 1993 blev virksomheden købt af civilingeniør Ib Rasmussen, som med sin tekniske viden forfinede produktionen og udviklede hunde- og kattefoder, der er baseret på helt friskfanget laks og som sælges til mere end 300 specialbutikker i Danmark og eksporteres til 26 lande i hele verden.

Frisk laks går ikke til spilde

Det siger kunderne:

Foder direkte årsag til flot pels
”Vi var til kuldfremvisning i ”Klubben for Sort Spids” og vores dejlige Lagu på 1 år fik en rigtig flot kritik: ”Hun har en usædvanlig smuk mørk sort pels”. Vi er helt sikre på at det er fordi vi har brugt jeres foder fra hun var helt lille hvalp.

Tine Ofverlind, Mejlby - Nordjylland


Lakseolie et super tilskud
”Har fodret med Henne Pet foods foder i over 18 år nu, og min hunde har altid haft de bedste betingelser med et komplet og aktivt foder, som opfylder alle brugshundens krav. Har stor og positiv erfaring med brug af lakseolie som et super tilskud.”

Brian Rohde Jørgensen, Fredericia - Syddanmark

Henne Pet Food er nabo til en virksomhed, der forarbejder og pakker laks til landets dagligvarebutikker. Den friske laks, som er til overs, er grundstenen i de foderprodukter, og blandes i foderet som fars maksimalt 48 timer efter den er fanget.

At Henne Pet Food er et bæredygtigt foretagende, hvor naturens ressourcer ikke går til spilde, er naturligvis en bonus i sig selv. Men for de hunde og katte, som nyder godt af laksens egenskaber samt det høje indhold omega-3 og omega-6 indhold, er foderets bæredygtighed måske en sekundær gevinst.

»De tilbagemeldinger vi får fra vores kunder er virkelig fine,« siger Helene-Julie Zofia Paamand.

»Noget af det vi ofte hører, er, at efter nogle ugers brug af vores foder, kan vores kunder se en mærkbar forbedring af deres hunds eller kats pels. Og når det er store hunde, hører vi tit, at de har mindre afføring. Det skyldes, at proteiner fra laks er letfordøjelige og det hele stort set kan omsættes til energi i kroppen, hvorved mindre skal udskilles«.

Omega-3 og 6-fedtsyrer fra laksen er desuden godt for både led, knogler og dyrets syn. Når man bruger foder, som er så gavnlig for dyrets sundhedstilstand, er det også noget, der kan påvirke størrelsen på dyrlægeregningen, påpeger Helene-Julie Zofia Paamand.

Hundefoder udviklet til Sirius

På samme måde, som mennesker har forskellige energibehov, er der også indenfor hunderacer forskel på, hvad der udgør en god kost.

Ligger en hund meget stille og er relativt rolig, kræver det ikke samme fodertype som til en jagthund eller en hund i slædepatruljen Sirius. Og det kan Henne Pet Food i særdeleshed skrive under på. De har nemlig været med til at udvikle den mad, som slædehundene spiser i løbet af de lange togter over isen i Grønland.

Kronch Pemmikan hedder foderet, som er specielt udviklet til Sirius. Det er et såkaldt højenergifoder, der skal opfylde hundenes behov under de ekstreme forhold.

Men også jagt- og politihunde er eksempler på hunde, som har brug for energi, samtidig med at de skal yde på et højt plan – både fysisk og psykisk.

Pemmikan er en gammel indiansk opfindelse, der oprindelig udgjorde en effektiv rejseproviant til mennesker. Det er en proteinrig blanding af kød og fedt. Den er meget energiholdig, kan holde sig i evigheder og er let at pakke og opbevare.

Læs mere på hjemmesiden www.henne-pet-food.dk eller facebook-siden om Hennes Helte: www.facebook.com/HennePetFood